Find de første 5.000 kr. i din økonomi
Måske mangler du ikke penge… måske mangler du bare at få øje på dem.
Når økonomien føles stram, er det nærliggende at tænke:
“Jeg skal tjene mere.”
Men inden du begynder at lede efter en ekstra indtægt, vil jeg udfordre dig til noget andet:
👉 Kig først på de penge, du allerede har.
For måske ligger der 100 kr. her.
500 kr. der.
1.000 kr. et helt tredje sted.
Og pludselig har du fundet 5.000 kr., som du ikke vidste, du havde.
Det var præcis sådan, jeg selv begyndte at skabe mere luft i min økonomi.
Og nej – du skal ikke spare dig selv ihjel eller sige nej til alt.
Du skal bare begynde at lede efter de penge, der allerede gemmer sig i din økonomi.
Så… skal vi se, om vi kan finde dine første 5.000 kr.? 👇
1. Sælg noget, du ikke bruger
Start et sted, hvor der for mange af os gemmer sig overraskende mange penge:
I vores egne skabe.
Kig efter:
- Tøj og sko
- Legetøj
- Elektronik
- Møbler
- Køkkenting
- Ting på loftet eller i kælderen
Du behøver ikke rydde hele huset. Find bare de ting, du alligevel ikke bruger, og få dem sat til salg.
2. Gennemgå dine abonnementer
Nu skal du på jagt efter de penge, der forlader din konto helt automatisk.
Streaming. Fitness. Apps. Abonnementer. Medlemskaber.
Er der noget, du næsten aldrig bruger?
Så opsig det, sæt det på pause eller find en billigere løsning.
Selv små månedlige beløb kan blive til overraskende mange penge over et år.
3. Prøv 7 dage uden impulskøb
Bare én uge.
I de næste 7 dage køber du kun det, du reelt har brug for.
Ingen takeaway.
Ingen “jeg tager lige…”
Ingen småting, du egentlig ikke havde planlagt at købe.
Det handler ikke om, at du aldrig må bruge penge på noget sjovt igen.
Det handler om at opdage, hvor mange penge der faktisk forsvinder på autopilot.
4. Kig på dine sidste 30 dages bankposteringer
Åbn din netbank og kig dine seneste 30 dage igennem.
Og prøv at stille dig selv ét spørgsmål:
“Hvilke af de her køb ville jeg egentlig helst have undværet?”
Det interessante er nemlig ikke nødvendigvis de store køb.
Det er gentagelserne.
Kaffen. Bageren. Snacks. Takeaway. De små køb, som føles ligegyldige hver for sig – men som tilsammen kan blive til rigtig mange penge.
Du skal ikke slå dig selv oven i hovedet over dem.
Du skal bare få øje på dem.
5. Hold en “køb-mit-eget-køkken”-uge
Inden du laver næste uges madplan og handler:
Åbn fryseren. Kig i køkkenskabene. Se i køleskabet.
Hvad har du allerede?
Lav en uge, hvor du forsøger at bruge mest muligt af den mad, du allerede har købt.
Måske mangler du kun ganske få ting for at kunne få en hel uges måltider ud af det, der allerede står der.
Der kan sagtens gemme sig penge i dit eget køkken.
6. Find penge, du har til gode
Den her bliver nemt glemt.
Har du:
• en returvare, du aldrig fik fulgt op på?
• et depositum, du mangler at få tilbage?
• en refusion?
• penge, nogen skylder dig?
• et gavekort, du ikke kommer til at bruge?
• eller noget helt andet, du har glemt?
Gå på jagt.
7. Find DINE egne penge
Nu kommer den vigtigste.
For der findes ikke én rigtig måde at gøre det her på.
Din økonomi er din.
Måske kan du:
→ gennemgå en fast aftale
→ finde en billigere løsning
→ sælge noget mere
→ spare på én bestemt kategori
→ bruge noget, du allerede har
→ eller finde en helt anden løsning, der passer til dit liv.
Hvor kunne DU finde 100, 500 eller 1.000 kr.?
Hvor langt er du fra dine første 5.000 kr.? 🎯
☐ 500 kr.
☐ 1.000 kr.
☐ 1.500 kr.
☐ 2.000 kr.
☐ 2.500 kr.
☐ 3.000 kr.
☐ 3.500 kr.
☐ 4.000 kr.
☐ 4.500 kr.
☐ 5.000 kr. 🎉
Og husk:
Du behøver ikke finde alle 5.000 kr. i dag.
Det vigtigste er, at du er begyndt at lede.
Og hvad så bagefter? ❤️
Hvis du har fundet dine første penge, så stop lige op et øjeblik.
For det handler faktisk ikke kun om de 5.000 kr.
Du har opdaget noget langt vigtigere:
Du kan skabe mere luft i din økonomi uden nødvendigvis at tjene mere.
Og måske har du samtidig fået øje på nogle af de steder, hvor dine penge stille og roligt forsvinder hen.
Det var præcis det, jeg selv opdagede.
Men at finde de første 5.000 kr. er kun begyndelsen.
Hvis du sidder tilbage og tænker:
“Okay Charlotte… men hvordan får jeg så for alvor vendt min økonomi?”
…så er det præcis derfor, jeg har samlet hele min metode i en 60-siders e-bog.
Her tager jeg dig med igennem den metode, jeg selv har brugt til at skabe luft, tage styringen over mine penge, finde besparelser og arbejde mig mod at blive gældsfri.
Og hvis du kunne lide idéerne her, så kan jeg godt afsløre, at der venter bl.a. 65 konkrete sparetips mere inde i metoden. 🙌
Ikke for at du skal sige nej til alt, du elsker.
Men for at du kan finde de besparelser, der giver mening i lige præcis dit liv.
Du finder hele min metode HER.
❤️ Charlotte
0 kommentarer